Der er altså brugt 99 gram garn fra lageret. De 70 gram er lille-Latifa, som blev afleveret til stor glæde for modtageren. De sidste 29 gram er blevet brugt til denne hæklede hue til Olivia.Nu lyder 99 gram ikke af så meget, men det er ikke destro mindre en minimering af garnlageret
I går da familien var på en lille bytur uden for kommunens grænser, gik turen også til Panduro, hvor jeg beundrede alpaca fra Garnstudio i et væld af farver uden at blive fristet. Det eneste fiberrelaterede køb var to hæklenåle. Faktisk så gad jeg ikke en gang at smutte forbi Uldstedet...... Hvor længe mon den tilstand varer..?!
Til gengæld måtte jeg lægge vejen forbi Speich Design, hvor jeg lige skulle kigge på japanske håndarbejdsblade. De få der var i butikken fristede ikke, selvom der jo er nok at vælge imellem........Der er et hav af inspirerende bøger og metervis af dejlige stoffer i den butik. Alligevel bliver jeg lidt overvældet over "pænheden" i, at al bare er så afstemt og passer sammen. Patchwork er for mig "leg-med-lapper", og jeg vil jo allerhelst lige provokere pænheden lidt med f.eks. ko-stoffet på min taske eller en lap fra en gammel barnekjole!
Desværre er det ikke lykkedes mig at komme i gang med at sy igen, selvom det trækker i mig. Ikke mindst når Marie-Louise frister meget med det her Nu er det bare lige det, at jeg har lovet mig selv, at feriens projekter skal være overskuelige og gerne må bringe færdige resultater hurtig. Heldigvis er ferien langtfra omme!
Sikke en skøn hue - sådan en tror jeg lige er sagen til Signe. Hvor kan mønstret findes?
Og jeg er heller ikke til de der 15-afstemte-patchworkstoffer-i-med-garanti-farveharmoni-og-med-lige-så-stor-garanti-alt-for-høj-pris. Nææh, patchwork er i mit hovede personlige ting, hvor man har mixet nyt og gammelt og hvor der helst skal være en skæv vinkel på. Din taske er et flot eksempel!
Knus,
Britt
Posted by: britt | April 12, 2006 at 14:39