Den er færdig. Helt færdig. Jeg er færdig. Grædefærdig. Den er for kort. Katten må være løbet med målene, som min mor sagde, da jeg var barn. Man kunne fristes til at tro, at jeg har målt cm i stedet for inch, hvis ikke det var fordi, at den så burde være endnu kortere! Et eller andet sted er det gået galt, selvom jeg har målt adskillige gange for, at det ikke skulle ske. Da jeg blev klar til monteringen, kunne jeg godt se, at der var noget galt. En hurtig prøvning viste sig, at med lidt
god vilje solbruning, adskillige mavebøjninger eller som sidste udvej en fedtsugning gik den måske., ja, hvis jeg altså havde været 20 år yngre. Jeg kunne jo også nøjes med at bruge den på sommerferien, hvor ingen kender mig. Idiotisk nok fortsatte jeg bare monteringen for at konstatere, at det gik altså ikke! Så kan hun sgu lære det, kan hun. At pille et færdigmonteret strikketøj op eksisterer slet ikke i min verden. Bare tanken er umulig at gennemføre. Nu er det bare det, at modellen ellers er perfekt. Se bare hvor pænt arterne kanterne sig efter en hurtig sprøjtning med vandflasken, der ellers bruges til brødbagning (Andre bruger den måske til deres vasketøj.....) Skuffelsen var så stor, at jeg gik i seng og var nødt til at sove på det. I morges var der ingen tvivl, jeg piller den op i aften!
For eventuelle nye besøgende kan jeg oplyse, at der er tale om model Tulip strikket i Jamaica bomuld, som i mine øjne er noget halvdyrt bomuldsgarn, 69 kr. pr. 100 g. Omvendt så bruges der kun 3 nøgler, og selvom jeg forlænger modellen, så er der altså en god bid garn tilbage. Så er det i virkeligheden ikke så galt. Garnet kan købes hos Uldstedet, som har det i mange farvekombinationer. Det var rart at strikke i, men ærgerligt at der var ikke mindre end tre knuder i garnet på de lidt over 200 g, jeg foreløbig har brugt.
I virkeligheden er det et luksusproblem, andre har oplevet noget, der er langt værre. Alligevel irriterer det mig grænseløst med sådan en idiotisk brøler. Jeg kunne forstå det, hvis jeg slet ikke havde målt undervejs. Det er så lidt, den mangler i længden og alligevel så meget, sølle 7-8 cm....
Tulip popper op rundt omkring. Se bare her. Nu Lisa alligevel ikke forstår dansk, er der vel ingen grund til at reklamere med sin brøler.....
öv, öv, öv!! ærgerligt, men du må absolut lave den om, den er jo kæmpeflot!
hilsen fra Island
Frida
Posted by: Fríða | June 20, 2006 at 17:36