Strikke abstinenserne blev for store og i erkendelse af, at de igangværende projekter nok er for "krævende" p.t., fandt jeg en kur. Jeg strikker peruhuer i alpaca. Da der ikke er meget koncentreret strikketid, passer det mig rigtig godt. Efter nogle timers daglige perlerier i den forgangne uge er det total afslapning med så overskueligt et projekt. Så det tror jeg, at jeg fortsætter med lidt endnu.
Min fridag blev brugt til bl.a. et besøg her Måske ikke verdens mest indbydende butik, men priserne er så gode, at man kan tillade sig at erkende, at man er stofmisbruger. Så er der endda også råd til, at der kan komme lidt bånd, perler, knapper m.m. med i posen hjem!
Ja, det er ikke det store, jeg kan prale af på strikkeområdet. Til gengæld står idéerne i kø inde i mit lille hoved. Der drømmes om perler, stoffer, garn i store mængder. Prioriteringen er svær, når man vil det hele. De sidste par uger omkring Erleperle shoppen har givet mig en fordybelse, som jeg virkelig nyder. Nullermændene flyver om ørene på os, mad spiser vi, når vi er sultne, Så uanset hvor lidt eller hvor meget jeg når at færddiggøre, så hygger jeg mig. Det håber jeg også, at I gør med hver jeres. Go' søndag!
Den "tilstand" har vi også herhjemme - skønt!
Det er rigtige dejlige farver du strikker huer i. Skal de så pyntes med perler *S*.
God dag.
Kh JEanette
Posted by: jeanette hegaard | August 20, 2006 at 12:49