Jeg har købt knapper. Mange knapper. Flere hundrede knapper. Der er tale om et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Det er knapper fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Der er perler i plastic, perler i metal, perler i glas, perler i stof, perler i "ben". Perler med finurlige små detaljer, sjove perler, store perler, små perler, perler med prikker...... Det skulle være muligt at finde perler til en hver lejlighed i dette eldorado af farver, former og materialer! Det er vel overflødigt at sige, at jeg er begejstret. Spænder er der også - med små fine detaljer. Drømme om dejlige trøjer der kan lukkes med de smukke spænder, har strejfet mig. Eller hvad med en åben poncho...?! Ja, muligheder er der nok af. Nogle af glasknapper er så smukke, at de kunne bruges som øreringe. På et tidspunkt vil jeg sætte mig lige så stille i et hjørne. Lægge alle knapperne foran mig. Så vil jeg vende, dreje og røre alle knapperne. Det er næsten som en skat af guld og ædle stene. I morgen vil jeg indvi min søster i skatten! Ingen tvivl om at hun også bliver begejstret. Det har jeg taget højde for, da jeg afgav min bestilling.
Hvor skønt med sådan et tilbud. De er vel nok flotte, de knapper Mette.
Knus og god weekend.
Marie-Louise
Posted by: Marie-Louise | October 06, 2006 at 15:43