Tilda har også lokket mig med sine mange fristelser i sit hus. Der må siges at være noget for enhver i den bog. Med i købet røg der også lidt af Tildas fristende tekstiler.... Så jeg vil glæde mig til at kigge i bogen i aften og nyde, at der stadig er lidt ferie tilbage. Som andre er også jeg begyndt at tænke på den forestående højtid, som jeg elsker så højt. Ikke mindst med alt det i tankerne, som jeg hvert år drømmer om at lave. Heldigvis ved min familie at sådan er jeg bare, så de forbigår det i stilhed. Så jeg får lov at hygge mig, og de får fred!
Der er ikke blevet strikket meget i de foregående dage - kun lidt rib. Jeg har i den grad været trofrast mod dette projekt og først i går aftes, slog jeg masker op til en ny Snowdrop. Det skyldes ene og alene, at tre ret, tre vrang og pind nr. 3 ikke er særlig godt for mine stakkels infiltrationer. Derfor har jeg dømt pause på det strikketøj. Måske jeg i stedet skulle aktivere symaskinen lidt...?!
Det gjorde jeg så! Det blev til denne nålepude, som er syet på bestilling til en pige, der samler på nipsenåle. Derfor har jeg sørget for, at der er lidt størrelse på nålepuden, så der er plads til de fine nåle. Nu håber jeg så, at modtageren bliver glad for den. Knappen på nålepuden er i pink perlemor - lyset snyder lidt. Min nye tekande trænger til en tehætte, så mon ikke at det skal være det næste projekt ved symaskinen. Stoffet er allerede udvalgt, så det er bare at komme i gang. Først må jeg hellere lige klare lidt praktiske forpligtelser i køkkenet, inden husets ældste barn, Kristian på 20 år, kigger hjem til en gang aftensmad i dag. Det glæder vi os til!
Den er fiiin, Mette. Den kan du sagtens være bekendt. Tildastoffet er også meget fint.
Knus
Marie-Louise
Posted by: Marie-Louise | October 19, 2006 at 20:05