Dagen er i dag er brugt fornuftigt. Der er planlagt i det små, så vi er klar til i morgen. Køleskabet bugner, vaskemaskinen har været på arbejde, madplanen er nedfældet, der er ryddet op i skoletaskerne og vi er mentalt klar. Ikke med et stort mentalt overskud, men klar til at starte hverdagen med godt humør og gå-på-mod! For ikke at dagen skulle forsvinde helt i planlægning, indtog vi kaffen i byen. En gåtur i den friske luft med ophold på en af byens caféer gjorde godt. Hos en af byens boghandlere fik jeg bestilt et af mine julegaveønsker, som ikke blev indfriet. På anbefaling af Marie-Louise havde jeg ønsket mig Skøn mad hver dag. Trine Hahnemann har nogle skønne opskrifter, som tidligere kunne følges i Femina og nu i Alt for Damerne.
Når sandwich-bollerne til morgendagens forplejning er taget ud af ovnen, vil jeg sætte mig ved brændeovnen og tænke kreative tanker. Samtidig vil jeg starte på et simpelt strikkeprojekt, som jeg strikker efter ønske fra Olivia, 12 år. Det er en ære at få lov at strikke til den unge dame, som gerne vil have sig et lyserødt tørklæde. Tilfældigvis er der adskillige nøgler lyserødt mohair på lageret, hvem husker ikke Føtex's tilbud for et godt stykke tid siden.... Ingen nøgler er brugt endnu, og jeg "arvede" også min mors ration af garnet!
Der er yderligere tilmeldinger til "12 projekter i 2007". Velkommen til Liselotte, Britta., Britta T., Hanne.
Det var da pudsigt...Jeg tænkte faktisk på dit lyserøde Mohair idag (spørg mig ikke hvorfor!!!)
Knus Helle
Posted by: Helle | January 02, 2007 at 16:58